Økonomisk Armageddon – What to do?

Skrevet af den 09/02/2013 i Gæsteindlæg - 15 kommentarer
Økonomisk Armageddon - What to do?

Dette er det sidste i min serie på fire gæsteindlæg, der vil forklare de mest centrale problemstillinger verden står overfor, og belyse hvordan de hænger sammen. Politikere og økonomer har en tendens til at betragte hvert problem som noget enkeltstående, men den opfattelse er både forkert og farlig.

Jeg har i de tre foregående uger forklaret den globale udfordring angående olie, det monetære system, og bandt i sidste artikel disse to ting sammen med landbruget. Konklusionen var klar: verden er på vej ud over afgrunden. Fra politisk hold er der ikke nogen (offentlig) accept af disse problemstillinger, mens de keynesianske økonomer alle har en naiv tro på, at markedet vil tilpasse sig selv ved at flytte forbruget over til billige substitutter, hvormed verden kan fortsætte sin vækst i al uendelighed. Dette strider dog mod al fornuft.

Vi bliver tvangsfodret med de oplysninger, der er bredt accepteret som de rigtige. Problemet med denne ensrettede nyhedsstrøm er, at mange kritiske pointer går tabt i malstrømmen af ubegavet dækning af den reale økonomi.

Er det for sent?

Man siger tit, at det aldrig er for sent at rette op på verden. Men gælder det også i dette tilfælde, hvor hele det globale system er designet således, at det fodrer sig selv. Ved at fodre sig selv globalt opbygges en enorm . Vi kender alle til IT-boblen og boligboblen, men med disse er der tale om bobler i boblen. Hele den globale økonomi er en . Derfor venter det værste stadigvæk – og det kan ikke undgås.

Point of no return er for længst passeret. Nogle mener, at PONR indtraf i 1970, da USAs olieproduktion toppede. Jeg mener dog, at PONR først indtraf i 1981, da Ronald Reagan satte sig i det amerikanske præsidentsæde. Oliekriserne i 1973 og 1979 satte for alvor tankerne i gang i , og Reagans forgænger, Jimmy Carter, afsatte store ressourcer til at mindske den amerikanske økonomis afhængighed af billigt, fossilt brændstof. Han bevilligede store summer til forskning, og satte solceller på taget af Det Hvide Hus. Alt dette ændrede sig i 1981. Reagan fjernede støtten til forskningen og fjernede solcellerne fra Det Hvide Hus. Den store bevægelse, der var i for at bevæge sig mod en grøn økonomi, der var bæredygtig både økonomisk og miljømæssigt blev marginaliseret til fordel for billigt fossilt brændstof, ufinansierede skattelettelser til de rigeste amerikanere (starve the beast) og en alt for aggressiv liberalisering af de finansielle markeder. Hermed grundlagde Reagan den nuværende bobleøkonomi, hvor pengepressen fik frit spil.

Hvad hvis Carter var fortsat?

Det følgende er udelukkende et tankeeksperiment, da ingen med sikkerhed kan sige hvad, der ville være sket hvis Carter havde fået endnu en periode som præsident. Men nu forsøger jeg alligevel. Her er nogen af de væsentligste begivenheder fra 1981-1985 som jeg tror, ville være sket hvis ikke Reagan havde vundet i 1980:

  • Højere MPG-krav til amerikansk producerede biler
  • Startende overgang til vind- og solenergi
  • Større krav til isolering og varmeeffektivitet i nybyggede huse
  • Ingen ufinansierede skattelettelser

Forestil dig en verden, hvor USA’s udlandsgæld ikke var 16.500 milliarder dollars, men måske kun en tredjedel. Forestil dig en verden, hvor det ikke var nødvendigt at udkæmpe krige i hele verden for at sikre sig kontrol over de resterende oliefelter. Reagans valgsejr var en skelsættende begivenhed, og markerer for mig PONR.

Verden havde været en hel anden. Det nuværende monetære system havde dog stadig eksisteret, men nogle af de største problemer her i verden (krig, forurening, forsvindende reserve af fossile brændstoffer) havde været begrænset. Alt dette ville have flyttet tidslinjen for kollapset længere ud i fremtiden, og give os bedre tid til at forberede robuste løsninger. I stedet har vi nu en seddelpresse, der kører ubønhørligt. Der er oliekrige i flere lande, og flere på vej. USA forbrænder ca. en tredjedel af al verdens forbrug af fossilt brændstof på trods af, at de kun udgør omkring 4 % af verdens befolkning. Verdens politikere kan stadig nå, at implementere disse tiltag. Desværre vil det have en forsvindende lille effekt.

Vores ansvar

Vi har hver især et ansvar for os selv, og over for vores nærmeste. Vi vil gerne beskytte dem vi holder af, og sørge for, at vi også har råd til mad og bolig næste år og om 10 år. Når kollapset indtræffer, er det ikke en fra-dag-til-dag-begivenhed. Det vil snige sig ind. Først vil nogle varer blive dyre, dernæst bliver de sjældne, og til sidst vil de måske helt forsvinde. Jobs vil forsvinde i takt med, at forbrugernes købekraft er så udhulet, at de ikke længere kan holde økonomien oven vande. Stagflation er noget af det værste for en økonomi, men det er desværre der, at den globale økonomi uomtvisteligt vil ende. Så hvad kan vi gør for at beskytte os selv og vores nærmeste?

Brugerne på Sølvinvestor har luret den økonomiske udfordring. og er ædelmetaller, og har historisk set altid været en gangbar valuta. er kraftigt undervurderet, da der er 16 gange så meget i jorden som der er . Med en /sølv-ratio stabilt over 52 betyder det, at en tredobling af sølvpriserne ikke burde være umuligt over nogle få år. Så vi har styr på den økonomiske side – men hvad med alt det andet?

Vi kan bruge vores sølv på at købe mad. Men med tiden vil al sølvet være væk. Så at have rigdom betyder ikke så meget, hvis man ikke har evnerne til at producere noget af værdi selv. Derfor ser jeg jord som den vigtigste sikring, udover den økonomiske. Ved at have jord har man plads til skov og have. Man kan dyrke utroligt meget mad på et ret lille areal hvis man har lidt basisviden. I en verden hvor mad vil stige eksplosivt i pris vil evnen til at dyrke sin egen mad give meget luft i budgettet, og kan også være kilde til indtægt. Skov giver adgang til træ, der både kan bruges til byggearbejde og til brændeovnen. Igen kan skovareal også sikre en indkomst.

Det findes et citat:

Gold is the currency of kings, silver is the currency of gentlemen, and barter is the currency of peasants. Debt is the currency of slaves.

Budskabet er klart. Så længe man er gældsat har man ikke noget valg. Man er tvunget til at have et job uanset om man kan lide det eller ej. Hvis man ikke har det, og ikke kan betale af på sit lån mister man sine ejendomme. Med andre ord er den personlige frihed groft indskrænket hvis man har . Derfor kan det være en god idé at nedbringe sin til et overkommeligt niveau inden man konverterer sine fiatpenge til rigtig værdi i form af guld og sølv.

Dermed er tre helt centrale områder dækket ind: økonomi, madvarer og frihed. Dette er grundlaget for at leve et behageligt liv i et post-kollapssamfund. Men rigdom sætter også en skydeskive på ryggen. De fleste mennesker har ikke endnu fået øjnene op for hvor uholdbar vores globale økonomi faktisk er. Disse mennesker, der typisk har en stor privat gæld, vil blive utroligt fattige. Mange vil ty til kriminalitet for at sætte mad på bordet. Det er en meget naturlig reaktion. Hvordan kan vi sikre os mod det?

De fleste vil nok umiddelbart tænke på at anskaffe sig et jagtgevær så de kan forsvare sig mod indbrudstyve. Dette er dog en skidt kurs at komme ind på. Vi skal bare kigge mod Amerika for at se hvor megen vold et stort antal skydevåben i private hænder skaber. I stedet mener jeg, at man kan agere præventivt hvis man står i en situation, hvor man er relativt rigere end sine omgivelser:

  1. Vær sympatisk. Man er ikke et bedre menneske fordi man er bedre stillet.
  2. Spred din rigdom. Hav kun en smule af din formue derhjemme, resten på sikre steder.
  3. Vær gavmild. Betal altid en fair pris, og handl lokalt.
  4. Deltag. Ved at inkludere dig i lokalsamfundet bliver du en del af gruppen.

Dette er ikke et manifest, men derimod mine grundholdninger til hvordan vi alle kommer til at leve et fredeligt, behageligt og enkelt liv når verdensøkonomien kollapser. Jeg aner ikke hvornår det sker, men jeg ved det vil ske. Og alene den viden gør, at jeg allerede er milevidt foran de fleste i at sikre mig reale aktiver og tilegne mig færdigheder, der gør det muligt at overleve.

Om forfatteren

WithAU er uddannet økonom, og har beskæftiget sig primært med makroøkonomi og problematikken omkring uendelig vækst på en planet med begrænsede ressourcer. Efter endt uddannelse opdagede WithAU hvor meget man ikke lærte på studiet. Bl.a. hvordan økonomien er designet til at kollapse, og hvordan de accepterede økonomiske modeller ikke tog højde for ganske simple problemstillinger. Hvordan kan man regne med tidsubegrænset, eksponentiel vækst i en verden, der er afhængig af udtømmelige ressourcer? Økonomer har generelt en naiv tro på, at teknologiske landvindinger og markedet vil løse samfundets problemer efterhånden som de opstår, men naturlovene rangerer højere end matematiske formler på et stykke papir. Denne naive tro er nu blevet afløst af en overbevisning om, at objektiver med reel værdi er vejen frem - guld, sølv og jord.

15 kommentarer den "Økonomisk Armageddon – What to do?"

  1. Mikael Rieck 09/02/2013 kl. 13:18 · Svar

    Endnu et fint indlæg og jeg er meget enig i mange af dine synspunkter og holdninger. Om Reagan er den store synder skal jeg ikke gøre mig klog på, men han har helt sikkert pustet til ilden.

    Jeg har to spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at stille:

    1) Jeg tror vi er enige om, at jorden jo ikke går under pga. denne boble, så hvad ser du i krystalkuglen når vi kommer ud på den anden side?

    2) Lidt mere lavpraktisk. Jord og skov giver god mening, men hvordan griber du selv dette an rent praktisk?

    Mvh
    Mikael

    • WithAU 09/02/2013 kl. 14:34 · Svar

      Tak Mikael. :) Det er nogle gode spørgsmål du her stiller. Lad mig prøve at svare:
      1. Du har helt ret i, at jeg ikke forventer, at jorden går under. Dog er der altid chancen for, at ressourcekrigene vil udvikle sig til en atomkrig. Der vil være en desperat kamp om de sidste ressourcer på jorden, og dette vil med al sandsynlighed ikke forløbe helt civiliseret. Hvis der bliver trykket på den knap, så ser det sort ud. Men hvis det forløber som jeg tror, så vil det ske over en årrække med stigende social urolighed, demonstrationer og en tilbagerulning af globaliseringen. Der vil igen opstå lokaløkonomier som i gamle dage, hvor man købte og solgte lokalt, da transportomkostningerne simpelthen vil være for høje til andet.

      Dette vil være utroligt godt for økonomien, men også for os mennesker. At få lokalsamfundet tilbage vil bringe fællesskabet og glæder tilbage i hverdagen, noget som jeg tror vi moderne mennesker mangler. I dag er vi meget os selv nok, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er en sammenhæng mellem manglende kontakt til lokalsamfundet og jorden ikke har noget at gøre med den eskalerende tendens til depressioner og andre mentale sygdomme.

      Rent teknologisk vil vi dog ikke falde helt tilbage til de gamle dage. Jo, elektronik vil være dyrt og ikke noget som man tager for givet som i dag. Men derfra og så til et teknologisk ragnarok er det et langt stykke. Hvordan vi får elektriciteten er så en helt anden sag…

      2. Jeg er stadig ung, og har en kæreste, der er studerende. Derfor har jeg ikke endnu haft mulighed for at etablere mig med ejendom osv. Det jeg har gjort rent praktisk er, at jeg satte mig grundigt ind i alle aspekter af det her kollaps: økonomi, teknologi og miljø. Derefter begyndte jeg at købe sølv. Og på trods af, at have været på SU og overførselsindkomst har jeg alligevel formået, at skrabe en hel del sølv sammen siden i december hvor jeg købte mit første sølv. Derudover har jeg sammen med min kæreste diskuteret hvordan vi vil leve (hvilket faktisk var nemt, og noget vi løbende har gjort), og vi har nået en enighed om hvordan og hvorledes det skal foregå. Heldigvis læner det sig meget op af det vi i forvejen havde snakket om. Hun forstår min motivation for at have jord, og bakker mig op i dette.

      Jeg har derudover tilegnet mig en masse viden. Jeg har hele mit liv nydt at arbejde i haven, og hvor det før var ren fornøjelse er der nu kommet et selvforsyningsaspekt ind over det. Der findes rigtigt mange gode bøger, hvor man kan lære de mest nødvendige ting. Desuden kan man finde masser af nyttig viden på havenyt.dk, der er gratis at bruge.

      Med andre ord, så har jeg en plan. Jeg har nogle klart definerede mål for investering i hhv. guld og sølv. Jeg har en klart defineret plan for hvor meget jord jeg gerne vil have i første omgang, og hvad denne jord skal indeholde. Og så har jeg samlet viden, hvilket er noget jeg vil fortsætte med.

      • Mikael Rieck 09/02/2013 kl. 16:59 · Svar

        Mange tak for de uddybende svar. Jeg vil tillade mig at kommentere lidt på hver af de to punkter:

        1) Atomkrig tror jeg ikke rigtig på. Selv når vi kommer til det punkt hvor fossilt brændstof ikke er tilgængeligt, så tvivler jeg på at nogen ville trykke på knappen. Og selvom de gjorde, så ville det ikke løse problemerne, men blot skabe nogle flere.

        Om vi kommer tilbage til det “lokale” er jeg heller ikke helt sikker på. Jeg tror at vi teknologisk er kommet så langt, at det ikke er realistisk at blive slået 60-80 år tilbage. Internettet vil blive ved at eksistere og strøm vil fremskaffes på anden vis. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde…

        2) Ja det koster penge at få fat i jord og skov. Og netop derfor også mit spørgsmål. Det er super at have en plan, men jeg forestiller mig, at du ikke forventer at det hele først falder fra hinanden om +10 år? Eller hvad?

        Sølv er fint (investerer selv i det), men det giver ikke hverken mad eller varme (træ) hvis først det hele falder fra hinanden. Så vil folk holde på de vigtige ressourcer og være fuldstændig ligeglade med både guld og sølv. Er du ikke bange for, at du kommer forsent med dine planer?

        Det optimale “dooms day” senarie ville vel være at stikke af det f.eks. Chile hvor der er lille politisk indblanding, masser af fantastisk landbrugsjord til billige penge, minimale skattebetalinger og dejligt vejr. Og det bør vel være nu og ikke senere at man gør det. Vi ved ikke hvornår grænserne bliver lukket og flyverne ikke må flyve.

        Mvh
        Mikael

        • Mikael Rieck 09/02/2013 kl. 17:13 ·

          Så lige kommentaren om de 15 år…

        • WithAU 09/02/2013 kl. 17:21 ·

          Atomkrig vil for mig altid være en reel mulighed, så længe der er så mange lande med så forskellige interesser, der er i besiddelse af atomvåben. Jeg kan ikke lide atomvåben. Der skal kun et fjols til før korthuset vælter, og det er ikke noget jeg bryder mig om.

          Mht. til dit argument mod den lokale økonomi, så overser du den vigtigste faktor: transportomkostninger. Der findes ingen substitut for forbrændingsmotorer eller olie. Så når olien bliver for dyr bliver transport ekstremt dyrt og grænsende til det umulige. Derfor vil den lokale økonomi igen tage over. Det er noget jeg faktisk er ret overbevist om, da den tankegang følger den helt grundlæggende, logiske økonomiske tankegang.

          Ang. jord og skov, så mener jeg bestemt ikke, at jeg er for langsomt ude. Om ikke så lang tid er min kæreste og jeg begge akademikere med jobs. Derfor får vi rig mulighed for at afdrage lidt ekstra på huslån. Og husk på, en skov behøver ikke at stå på den jord man køber. Den kommer helt af sig selv, og lidt hurtigere hvis man giver den en hjælpende hånd. Som nævnt i en anden kommentar, så er mit bud lige pt., at kollapset ligger ca. 15 år ude i tiden. Det er dog kun et gæt, og det kan lige så godt være, at der kun går 5 år. Det er min overbevisning, at vi har tid til at forberede os. Sølv og guld vil desuden øge din købekraft i kollaps-scenariet, da personer uden købekraft vil være villige til at sælge billigt for at tilegne sig købekraft (sølv f.eks.).

          Sidst men ikke mindst, så er det ikke holdbart at flygte til Chile, og IMO helt unødvendigt. Vi har i DK nogle super rammer for at få et fornuftigt post-kollaps-samfund. Det kræver bare, at vi er villige til at omstille os.

  2. Johnny 09/02/2013 kl. 13:36 · Svar

    Hvor lang tid har vi til at forberede os på det endelige krak? Altsi ifølge dig selv?

    Ellers nogle finde og godt skrevne artikler, der gør det nemt at dele med familie og venner ;-)

    • WithAU 09/02/2013 kl. 14:37 · Svar

      Det er et meget svært spørgsmål at svare på, Johnny. Mit personlige bud er, at vi har ca. 15 år før lokummet rigtigt brænder. Den tidshorisont kan dog nå at flytte sig mange gange i takt med, at de geopolitiske begivenheder indtræffer. Der er også nogle meget kloge mennesker, der mener det kommer inden for nogle få år. Dette er dog noget jeg selv vurderer for ret usandsynligt.

      • Johnny 09/02/2013 kl. 16:03 · Svar

        Jeg ved godt det ikke er noget man kan spå (altså tidshorisonden) Men der er som du selv skriver mange bud på hvor hurtigt det vil gå.
        Frygten ligger da helt sikker på om en eskelation af BRIK landende i forhold til vesten(USA) Især når vi ser på Syrien hvor der for mig at se er stor risiko for at lortet virkelig kan ramle, og den sidste rest af den velstand vi har nu ryger.

  3. Mikael Rieck 09/02/2013 kl. 17:31 · Svar

    Ingen tvivl om at transport vil blive dyrere for en stund… men igen… nød lærer nøgen kvinde. Hvis det ene ikke virker, så finder vi på noget andet.

    Må indrømme at jeg heller ikke forstår din kommentar om at afdrage på gæld? Hvorfor overhovedet optage gæld? Hvis verden falder fra hinanden om 15 år, så skal der vel knokles 20 timer i døgnet for at tjene penge så du kan købe din landbrugsjord og din skov et sted i Jylland eller på Lolland?

    At købe noget alle andre steder vil være spild og en øget risiko, hvis du tager fejl i dine 15 års horisont.

    Synes dog at det er positivt at du har så stor tiltro til den danske stat og politikerne når det hele falder fra hinanden. Det havde jeg nok ikke forventet, når du ellers (og jeg er ikke uenig) ser så pessimistisk på fremtiden.

  4. Mikael Rieck 09/02/2013 kl. 17:32 · Svar

    Og hvad mener du med:

    “Og husk på, en skov behøver ikke at stå på den jord man køber. Den kommer helt af sig selv, og lidt hurtigere hvis man giver den en hjælpende hånd.”

    • WithAU 09/02/2013 kl. 17:46 · Svar

      At købe skov er uforholdsmæssigt dyrt ift. at købe bar jord og selv anlægge skov. Naturen vil gerne skabe skovareal, og derfor er det let. Efter ca. 10 år er skoven så man kan begynde at høste af visse sorter.

      Jeg har ingen problemer med at optage gæld lige nu og her så længe det er for at købe hus og jord. Jeg tror ikke, at kollapset er lige om hjørnet. Og selv når kollapset indtræffer, så er DK bestemt ikke det værste sted at befinde sig. Der er altid en mulighed for, at jeg tager fejl. Men jeg stoler på mine egne analyser, og er derudover ret fortrøstningsfuld ang. fremtiden.

      Mht. at vi “finder på noget andet”. Det er det samme argument man bliver ved med at bruge, men hvorfor har vi efter 40 år stadig ikke fundet en eneste løsning, der har hold i virkeligheden? Svaret er ganske enkelt, at det ikke kan lade sig gøre. Man kan ikke skabe energi ud fra ingenting. Og hvis man bruger mere energi på at skabe energien end det man får ud af det (som tilfældet bl.a. er med ethanol og brint) så er man helt galt afmarcheret. Vi havde olien, og den kunne vi bruge. Det har vi så næsten også gjort, og lige om lidt har vi ikke mere. Derfor må vi omstille os til et samfund hvor man ikke bare lige kører et smut til Tyskland osv.

      • Mikael Rieck 09/02/2013 kl. 18:19 · Svar

        Jamen jeg vil da håbe at du får ret i dine 15 års horisont. Tager du fejl og det hele sker hurtigere, så kommer planen (som jeg hører det) til at falde fra hinanden.

        Og jeg beklager meget, men det er da noget direkte vrøvl at sige, at der ikke er alternativer til olie. At vi ikke er kommet videre (end vi er) med andre former er et spørgsmål om økonomi, politik og lobbyisme. Præcis de samme kræfter som har bragt os i denne økonomiske boble og som manipulerer priserne på ædelmetaller.

        På trods at vores lidt forskellige gæt på hvad fremtiden bringer, så synes jeg det er dejligt at læse om unge mennesker der tænker over den slags. Så oplyst var jeg ikke selv da jeg studerede. Det kunne jeg godt have ønsket :)

  5. Thomas A. 01/03/2013 kl. 09:36 · Svar

    Det er lidt pudsigt at læse jeres respektive indlæg (WithAU og Reick). Umiddelbart ender I med at se ud til at stå langt fra hinanden, selv om det er min overbevisning, at I næppe kan være helt så langt fra hinanden, når det kommer til stykket.
    Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at vi ikke har nogen alternativer til olie overhovedet, som WithAU kan få det til at lyde, men alternativerne er dyrere og/eller mindre effektive (og dermed kan man måske diskutere om det virkelig er alternativer). Derfor vil den globale økonomi sikkert ikke forsvinde, men formindskes samtidig med, at den lokale økonomi i mine øjne helt sikkert vil blive styrket og få en mere central rolle. Altså ét point til hver efter min overbevisning.
    Transport af gods kan fint fungere med f.eks. el-drevne tog, men der går ikke jernbaner ud til hver eneste landmand og jeg har endnu ikke set eller hørt om en effektiv el-drevet lastbil. Og hvordan skal landmanden dyrke sin jord uden markant større omkostninger til brændstof eller ny teknologi. På sigt vil den teknologiske udvikling sikkert (igen den nøgne kvinde) udvikle metoder til at imødekomme denne problematik, men man kan ikke – det ville være hasarderet – tage for givet, at denne teknologi ligger klar til den dag, vi har brug for den. Derfor er det relevant at være forberedt. Det er, som det er skrevet andetsteds på Sølvinvestor.dk langt billigere at forberede sig på problemer, end at udrede dem, når man står midt i dem.

    • Mikael Rieck 01/03/2013 kl. 10:02 · Svar

      Vi er helt enige Thomas. Nogle gange bliver diskussionerne lidt karikerede og firkantede. Jeg tror såmen heller ikke at vi er så uenige. Jeg er også en stor fortaler for at man forbereder sig så godt man kan. Hvad der ender med at være den rigtige metode, ved vi jo alle først bagefter.

    • ClintDiesel 07/03/2013 kl. 16:06 · Svar

      Der har altid (eller i hvert fald siden et par tusinde år før vor tidsregning) været handel mellem lande og over store afstande. Vikingerne sejlede til Rusland og handlede, Romerne handlede med folk fra mellemøsten til Sydengland. Men der var tale om specialprodukter, luksusvarer og andre ting der var sjældne og dyre.
      Det har aldrig før i menneskets historie været sådan, at almindelige menneskers hverdagsmad blev transporteret tusindvis af kilometer. Dette sker kun fordi det er nemt og billigt med olie.
      Så snart olien bliver dyr vil det gøre varer produceret i Spanien og Italien så dyre, at det kun vil være rentabelt for specialvarer.
      Derfor vil man handle lokalt, og spise lokalt producerede varer.

      Det er værd at huske på, at vi ikke skal længere tilbage end 1950’erne før varer produceret langt væk var et særsyn. Bananer var noget der kom med bananbådene – og jordbær kunne man kun få om sommeren.
      Sådan bliver det igen (måske ikke bananbåde, hvem ved)

Skriv en kommentar