Dette indlæg er en opfølgning på mit første indlæg om at USA går bankerot.
Jeg har stadigvæk stor interesse for den økonomiske krise vi stadigvæk er midt i og jeg vil gerne forstå så mange facetter af den som muligt. Jeg ser primært krisen som stor tilhænger af den østrigske økonomiske skole. Jeg er forsat meget bekymret, ikke bare for USA’s økonomi, men også vores økonomi, for den bliver uden tvivl voldsomt berørt når USA krakker, for USA’s økonomi udgør så vidt jeg er orienteret p.t. ca. 22% af verdens samlede økonomi.
USA’s økonomi ser p.t. ud til at være i bedring[1], men det er en phony recovery der ikke vil løse USA’s problemer på langt sigt, USA er derimod igen på vej ind i en ny og endnu større økonomisk boble, mere herom senere. Se eventuelt Peter Schiff’s i skrivende stund nye video som jeg har embedded nedenfor, han skærer det ud i pap.
USA’s økonomiske fremgang kan p.t. sammenlignes med en gældsplaget person der er gået personlig konkurs, men som lige har være heldig og har fået tiltusket sig et par hurtige lån til en høj rente. Det kan godt være denne person så kan gå ud og forbruge endnu mere, men det betyder ikke at vedkommendes økonomi nu er i bedring – tværtimod – så er situationen nu blevet meget værre for gælden er steget yderligere.
USA’s statsgæld er nu > 100% af BNP
USA’s statsgæld er nu på gastronomiske 15 billioner US$ (I USA siger de trillioner US$), det er 15.000.000.000.000 US$[2] og overstiger nu 100% af USA’s årlige BNP [3]. Under George W. Bush steg statsgælden i de 8 år han var præsident med ca. 4,9 billioner US$, under de første 36 måneder med Obama som præsident er gælden stedet med yderligere 4 billioner US$, det er næsten samme beløb på den halve tid[12].
Til denne gæld er ikke medtaget den enorme gæld på ca. 5 billioner US$ fra de to store realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac[13], som blev nationaliseret i 2008 og gælden dermed tørret af på de amerikanske skatteydere.
Obamas nye sundhedsreformer lægger også yderligere voldsomme belastninger på økonomien i fremtiden.
USA har haft kronisk underskud på betalingsbalancen de sidste 15-20 år. Lige før boligboblen sprang var den på 60-63 milliader US$ per måned, nu er den ved at nærme sig samme alarmerende niveau og i januar 2012 var underskudet på betalingsbalancen oppe på ca. 52 milliader US$[15].
De nye jobs der skabes i USA gør ikke landet rigere, men fattigere
De nye jobs der skabes i USA i disse måneder er af den forkerte slags, som ikke gør USA rigere, men som i stedet gør dem fattigere. Så vidt jeg er orienteret, så er det kun 18-22% af de nye jobs som har med produktion af varer at gøre. Varer som de kan sælge internt i USA og dermed mindske importen, og varer som de kan eksportere, så de yderligere kan nedbringe underskuddet på deres handelsbalance. Der er alt for mange nye jobs indenfor sundhed, uddannelse, boligmarked, finans, mindre servicejobs etc. Firkantet sagt så skader sidstnævnte type jobs mere end de gavner, for den løn de får udbetalt bliver i høj grad brugt på at købe endnu flere varer, som ikke produceres i USA, men som importeres fra udlandet, især fra Kina. Det ses alt sammen tydeligt på udviklingen i USA’s handelsbalance.
Rentebyrden af USA’s gæld beslaglægger skatteindtægterne
USA’s centralbank (FED) har nu kørt med kunstigt lave renter i mange år, og de siger, at de vil fortsætte med at have renten på dette kunstigt lave niveau langt ind i 2014. Ved at holde renten kunstigt lavt har de også kunne holde renteomkostningerne af USA’s enorme gæld nede – den skal jo løbende refinansieres og den skal løbende forøges. Men til trods for dette, så gik 10% af USA’s samlede skatteindtægter i 2011 til at betale renter. De føderale skatteindtægter var i 2011 på ca. 2.3 billioner US$ = 2.300 milliarder US$, og renteomkostningerne på deres statsgæld var ca. 230 milliarder US$[4].
Renten på USA’s 10 årige statsobligation er p.t. på ca. 1,8 -> 2,0%[2] og renten skal ikke stige ret meget, før det betyder, at endnu større andele af deres skatteindtægter skal gå til at betale renterne af deres konstant voksende gæld.
Obligationsrenten skaber “falsk” billede af USA’s økonomi som safe heaven
Der er to ting som markedsmæssigt er forkerte ved denne lave obligationsrente:
- For det første er den så lav, at den på ingen måde kan holde trit med USA’s inflation
- For det andet plejer en statsobligation, der har en lav rente, at være et signal om, at staten – der står bag obligationen – har en sund økonomi, og det har USA altså på ingen måde.
Som jeg kan se det, så holdes den kunstigt lavt, fordi FED skaber nye digitale US$’s og går ud og køber op i blandt andet realkreditlån for a forsøge at sparke gang i boligmarkedet, og de køber op i primært korte statsobligationer. Disse opkøb af FED direkte i markedet kaldes Quantiative Easing (QE) og FED har officielt kørt det i to omgange nu. Det skaber en ekstra stor kunstig efterspørgsel på især statsobligationer, som presser renten ned.
Det sender et “forkert” signal til markedet om hvor god USA’s økonomi er, og når man kombinerer det med gældsproblemerne i Sydeuropa, som gør, at investorerne søger efter “safe heavens”, så søger mange investorer fejlagtigt fortsat safe heaven i både US$ og USA’s statsobligationer.
USA’s inflation stiger voldsomt på grund af QE
FED har kørt QE programmer i mange år og for øjeblikket ligger FED inde med korte statsobligationer til en værdi af ca. 1,7 – 2,0 billioner US$[5]. Det er altså i mine øjne at lade seddelpressen køre og køre og bruge pengene til at finansiere en stor del af USA’s statsgæld. Det vil uden tvivl påvirke inflationen yderligere, for det har medført at pengemængden i USA er steget voldsomt på kort tid. En ting der dog er med til at dæmpe inflationen på kort sigt er, at mange af de nytrykte penge ryger til udlandet som betaling for renter og import. Disse penge påvirker derfor ikke pengemængden internt i USA på kort sigt, men det vil de gøre på længere sigt. USA’s Consumer Price Index, der er et officielt tal for inflationen i USA, er efter de kilder jeg lytter til et tal, som er sat kunstigt sammen, så den altid viser et alt for lavt inflationstal, som i skrivende stund er på ca. 2,9% [6]. Den relle inflationen i USA er snarere 8-10% om året[7], og så vidt jeg er orienteret, så er det allerede ved at slå igennem i priserne på især brændstof og mad.
Vi gør samme kæmpe fejl i Europa. Bank of England foretager Quantitative Easing[8], den europæiske centralbank (ECB) foretager Quantitative Easing i de gældsplagede lande, ECB kalder det bare noget andet, nemlig Securities Markets Program[9], og vores nationalbank har lige udlånt op til 400 mia kr. til den finansielle sektor [10] til en kunstigt lav rente, mange af disse penge finder uden tvivl vej fra bankerne til danske statsobligationer.
Så vidt jeg er orienteret, så er udlandet i stadig større grad begyndt at handle i andre valutaer end US$, det skulle gælde både Kina, Rusland og Japan, som handler mere og mere i deres egne valutaer frem for i US$ – de har lugtet lunten.
Hvor længe holder nuværende phony recovery
Så længe USA kan holde renten i bund, og så længde de kan trykke flere og flere penge uden inflationen er alt for tydelig i deres økonomi, så kan de kunstigt holde liv i deres phony recovery. En recovery der dog hviler ovenpå en ny økonomisk tsunami af en kæmpeboble, som mange (for mig) troværdige kilder mener, er ved at blive bygget op i de amerikanske statsobligationer [16][17][18][11][14]. Denne boble er er ikke synlig på samme måde som .com boblen og boligboblen var. Årsagen er i mine øjne, at før var der tale om ikke-eksisterende-oppustede-værdier som kunne belånes og bruges til forbrug, nu er der tale om en kæmpe monster gæld der holdes i ave. Det er som en gammeldags kedel med vand der koger og så længe der indimellem kan hældes noget koldt vand i, så kan man udsætte at gældsfløjten på kedlen begynder at lyde – højt!
Hvilke kaniner kan FED trække op af hatten?
Når inflationen ikke længere kan skjules bag kunstigt lave CPI tal, men viser sig mere og mere tydeligt i USA’s økonomi med stigende priser på blandt andet dagligvarer og energi, hvis den er på ca. 8% eller højere og måske endda stigende, så har FED to kaniner tilbage de kan trække op af hatten:
- Hæve renten for at bekæmpe inflationen eller
- Lade digital- og seddelpressen køre på fuld skrue.
Ad 1) Hvis FED vælger at hæve renten, hvis den reelle inflation er på 8% og hvis FED skal bekæmpe inflationen effektivt, så skal de sætte renten højere end 8%. Det vil tilsvarende medføre, at markedet vil forlange en endnu højere rente på statsobligationerne for at refinansiere USA’s gæld og for at finansiere ny gæld. Markedet vil forlange højere renter for at kompensere for den stigende risiko ved at investere i USA’s statsobligationer og naturligvis for selv at sikre sig imod inflation. Hvis renten på statsobligationer kommer op på 8% – sammenlignet med de nuværende ca. 2% – så vil det betyde, at renteomkostningerne 4-dobles. Så er der ikke “kun” tale om at 10% af de samlede skatteindtægter går til betaling af renter, så vil det i stedet udvikle sig op imod 30-40%.
Ad 2) Hvis FED lader seddelpressen køre og bruger pengene til at købe større og større andele af USA’s statsobligationer, så vil den øgede “kunstige” efterspørgsel efter statsobligatoiner også betyde at priserne på statsobligationerne stiger og det presser renten yderligere ned og til sidst vil den være tæt på nul. Når en statsobligation når en rente tæt på nul, så er den egentlig at sammenligne med almindelige penge, dog har de ikke samme “betalingsevne” som penge har. I sådan en situation vil flere og flere forsøge at sælge deres obligationer, så de i stedet kan ligge inde med kontanter, som har denne betalingsevne fordel i forhold til statsobligationer. Dertil kommer at inflationen vil stige og stige og nærme sig hyperinflation.
Obligationsboblen vil springe
I begge tilfælde tror jeg det vil betyde at investorerne begynder at få kolde fødder, også de store investorer såsom Kina og Japan, som ligger inde med over 2 billioner US$ i statsobligationer og de har også store mængder af US$ i deres valutareserve. Det vil alt sammen til sidst få obligationsboblen til at springe, og det vil gøre de amerikanske statsobligationerne tæt på værdiløse.
US$ vil miste sin status som verdens valutareserve
Problemerne vil sprede sig til US$ på grund af den høje inflation og fordi US$’s bagvedliggende økonomi er krakket. Det vil samlet sætte den under så stort et pres, at den til sidst vil miste sin status som verdens valutareserve.
Ny økonomisk global kæmpekrise på vej
Jeg tror den økonomiske krise som vil komme, vil være langt langt værre end USA’s store depression i 1930′erne og den vil blive verdensomspændende. Jeg frygter endvidere ikke kun for vores økonomiske fremtid, jeg er også bange for at det vil udløse nye krige.
Er du foreberedt?
Kilder:
1 USA/Danske: Jobtal bekræfter bedring i økonomien
2 U.S. National Debt Clock April 2012
3 The U.S. National Debt and How It Got So Big
4 Policy Basics: Where Do Our Federal Tax Dollars Go?
5 Quantitative easing
6 US Inflation Rate Remains at 2.9%
7 Alternate Inflation Charts
8 Bank Of England Due To Announce More QE
9 Nationalbanken åbner for kassen
10 ECB klar til at støtte Spanien
11 These Investors Are About to Get Slaughtered
12 Obama ‘Beats’ Bush’s U.S. Debt Accumulation…in Less Than Half the Time
13 Fannie Mae and Freddie Mac reform: Would it add $5 trillion to US debt?
14 Is the bond bubble about to pop?
15 United States Balance of Trade
16 Peter Schiff – The U.S. Is NOT In Recovery. The Ship Is Still SINKING
17 Marc Faber and Peter Schiff – We are in a Bond Bubble
18 Mike Maloney on Credit-Based Money, Feudalism, and Financial Enslavement
Sølvinvestor er ikke ansvarlige for gæsteskribenters bidrag, og de udtrykker ikke nødvendigvis vores holdning. Læs her hvordan du kan få din artikel udgivet på Sølvinvestor.dk.
6 kommentarer den "USA’s nuværende recovery er phony"
Jo,der er rigtig meget”Godt”i denne artikel,jeg tror på at vi vil se at udlandet
mister deres tillid til dollaren,fx vist de skal handle olie, Guld og sølv vil blive
brugt som en sikkert betaling.
Det lyder vildt,men vent og se til sidst i 2012 ( nov / dec )
http://www.ritholtz.com/blog/2012/04/is-the-fiscal-cliff-coming-before-the-election/?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+TheBigPicture+%28The+Big+Picture%29
Meget interessant! Det falder pudsigt nok sammen med republikanernes konvent i slutningen af august, og kan måske give Ron Paul en åbning, hvis økonomien opfører sig som sidste august..?
Hej,
Vill bara säga att Detlev Schlichters bok nu finns på svenska: Papperspengarnas kollaps
Peter snakker om at få produktionsjobbene tilbage og det er desværre en ting jeg ikke tror kommer til at ske i USA. Krisen har fået virksomhederne til at skære og effektivisere. Robotterne har overtaget de der “dumme” jobs på fabrikker, i supermarkeder osv. Det er tid til servicejobs som vi ser det i Indien og Kina hvor de nye “dumme” jobs er ren service som at åbne døren til en butik osv, men det bliver til rekordlave lønninger. Jeg ved ikke hvad der skal ske, men de jobs kommer aldrig tilbage.
Det er en flot analyse du har lavet.
Ud fra hvad jeg har læst mig til tror jeg dog du overser nogle ting i den.
For det første har faldet i boligpriserne og den store arbejdsløshed betydet, at folk ikke har så mange penge at købe for, hvilket presser priserne i USA ned.
Oliepriserne er derudover manipulerede af OPEC i den forstand, at sauderne bare kan hælde mere olie ud på markedet når prisen bliver for høj.
Derfor er inflationsfaren ikke lige om hjørnet endnu.
Jeg tror derfor på kort sigt at inflationen kommer vha. globalt stigende fødevarepriser og de uroligheder det kan medføre i lande hvor fødevarepriserne har stor betydning.
På lang sigt er det dog nok med stor sandsynlighed sikkert, at USA har levet over evne på et niveau som gør, at de umuligt kan betale deres gæld tilbage uden at få hyperinflation.
Det virker derfor sandsynligt at guld- og sølv-priserne vil blive ved med at stige på sigt.
Men hvem ved om de har et trick i ærmet