Bund i guld og sølv prisen meget nær

Skrevet af den 22/03/2012 i Analyse - 16 kommentarer
Bund i guld og sølv prisen meget nær

Som ventet har guld og sølv prisen været under pres siden slutningen af februar, hvor Bernanke sendte ædelmetallerne på en rutsjebanetur, da han fortalte markederne, at yderligere pengepolitiske stimuli ikke var på tegnebrættet (endnu). Vi skrev, at sølvprisen kunne komme ned i området omkring 30,50 dollars per troy ounce. Prisen var i dag nede og røre 31, og vi er nu overbevist om, at en bund snart er nær. Der er flere tekniske faktorer der taler for en bund. De fundamentale forhold er stadige intakte, og har måske aldrig været stærkere.

Solid bund i 30,50 dollar

Vores tekniske graf viser os, at der er solid support mellem 30 og 31 dollar. Niveauet blev testet tilbage i slutningen af november og holdt. I midten af december kom prisen igen under pres, og da den først brød igennem 30,50, faldt sølvprisen som et vandfald igennem. Det beviser, at niveauet er signifikant, men betyder samtidig, at holder den heller ikke denne gang, kan 26 dollar komme i spil igen. Dette scenarie forventer vi dog ikke.

En test af 30-30,50 dollar og et efterfølgende rally vil samtidig fuldende en kæmpemæssig inverteret SHS formation, som anses som et bullish signal blandt tekniske analytikere.

Mineaktier oversolgt

Det kan foruden spotprisen være fornuftigt at følge prisudviklingen i mineaktierne. Det såkaldte Gold Bugs indeks, HUI, bestående af guldmineselskaber befinder sig i bunden af det prisinterval, som indekset har handlet indenfor det sidste halvandet år. Indekset er lige nu det mest oversolgte det har været i over 3 år.

Igen, holder support ikke, ser det meget sort ud, men vi forventer, at der står købere klar til at holde hånden under markedet. En bund i mineselskabernes aktiekurs kan vise sig positivt for spotprisen, da en divergens ikke er sandsynlig.

Vi forventer derfor, at faldene i sølvprisen og guldprisen meget snart kan være ovre, og at en bund er meget nær. Sølvprisen kan derefter springe hurtigt op til 38 dollar eller ca. 25% opside herfra.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

16 kommentarer den "Bund i guld og sølv prisen meget nær"

  1. Admin 23/03/2012 kl. 17:03 · Svar

    Var dette bunden? Noget tyder stærkt på det givet dagens flotte stigninger i guld og sølv og ikke mindst blandt mineaktierne. Med mindre der sker noget betydningsfuldt over weekenden, så føler vi os ret sikre.
    Turd synes at dele vores synspunkt om, at bunden nærmer sig: http://www.tfmetalsreport.com/blog/3569/im-late-im-late-im-late

    • Admin 24/03/2012 kl. 10:34 · Svar

      XAU indekset giver måske et endnu bedre købssignal end HUI. XAU bouncede perfekt af sit 200 ugers glidende gns. som det er sket flere gange før http://stockcharts.com/h-sc/ui?s=$XAU&p=W&b=5&g=0&id=p75831254297

    • FD 28/03/2012 kl. 22:37 · Svar

      Nah de 30,5 er stadig et godt bud. Min egen analyse baseret på fibonacci kommer også frem til det. 30,60 som et godt entry point med 30,40 som stop loss.

      • Admin 28/03/2012 kl. 22:53 · Svar

        Måske du har ret. Hvis 30,50 tilmed bekræftes af fibonacci tyder det på at det er den ultimative bund.

      • Admin 26/04/2012 kl. 09:33 · Svar

        Var 30 dollar bunden FD? Eller skal det, at 30,50-30,60 blev brudt tolkes som et negativt signal? Hvad tror du?

        • FD 26/04/2012 kl. 13:03 ·

          Fibonnaci er mest egnet til at identificere vendepunkter i højlikvide markeder. Det bruges meget til forex, men jeg finder også at det kan anvendes til råvare futures, omend ikke altid helt lige så effektivt som til forex. Men som sagt er det til vendepunkter, og kortvarige støtteniveauer, og ikke til at identificere permanente toppe eller bunde. 30,5 viste sig at være et vendepunkt, som forudset, men det der bounce op til $31 var ganske moderat. Jeg tog ikke selv handlen grundet FED mødet, og det vist sig at være fornuftigt. Med det sagt så tror jeg, ligesom Chris Lewis (http://www.fxempire.com/technical/technical-analysis-reports/silver-forecast-april-26-2012-technical-analysis/) at sølv markedet skal holdes under $30 i et meningsfyldt tidsrum før jeg for alvor skulle blive bearish. Jeg har ikke lige haft værktøjerne fremme til at lave en ny analyse, men måske lidt senere.

        • Admin 26/04/2012 kl. 13:04 ·

          Tak for svaret!

        • FD 29/04/2012 kl. 12:10 ·

          Har haft Fibonacci værktøjerne fremme. Hvis sølv skulle falde under $30 ville det næste logiske punkt at kaste sig long for at fange en retracement være på $28,50 så vidt jeg kan se. Så der ville jeg lægge entry lige over, og meget tight stop loss lige under. For day eller swing trade: Exit igen på $29,75 eller $30,13. Der vil være 4,3% upside potentiale i den handel, og 0,5% downside risk. Så den kunne man geare 10-20x.
          Med hensyn til upside her hvor vi er nu, så er $33,00 en 38.2% retracement af de sidste 2 måneders faldende trend. Det skulle være næste niveau det kunne risikere at vende nedad igen på.

        • Admin 30/04/2012 kl. 05:31 ·

          Uden brug af fibonacci, så har jeg ligeledes en stærk modstand omkring 33-33,20, som sandsynligvis vil give lidt problemer. Hernæst 34,50 og så er vi forhåbentlig “off to the races”.

        • FD 09/05/2012 kl. 10:37 ·

          “Interessant” price action. Det havde jeg ikke lige ventet. Har hørt et rygte om at margin requirements er sat op for hele råvare komplekset, og med vigende PMI tal world wide (en leading indicator for alle industriråvarer) er der for alvor modvind. Bernanke holder en tale i morgen kl 15.30. Det er lidt af et gamble at tage long position på $28.5 hvis det kommer dertil, men med tight risikostyring i form af stop-loss kan det jo imødekommes.

        • Admin 09/05/2012 kl. 12:48 ·

          Det skulle ikke undre mig, om sølv falder til 26 dollar igen ovenpå Bernankes tale. Det vil i så fald, efter min mening i hvert fald, være en af de bedste entry points man kan forestille sig.

  2. Chris 05/04/2012 kl. 13:52 · Svar

    Analysen ovan stämmer bra överens med min egen, vi är nära botten här nere och det finns starka krafter som suger upp det mesta utav kontrakten som dumpas ut på marknaden av “kartellen”.

    Det skulle sitta perfekt med en vändning här, då har vi också en omvänd HS struktur i vardande, aldrig fel det heller. :-)

    • Admin 05/04/2012 kl. 13:58 · Svar

      Sølvprisen bouncede perfekt af 31 dollar i går, hvilket var rigtig lovende. Jeg tror du har ret i, at der ligger rigtig mange købsordrer og venter nede i området omkring 30,50-31. Sølv kommer for alvor til at stå sin prøve i dag.

  3. renecohrt 05/04/2012 kl. 15:48 · Svar

    Stol trygt på at fremtidige guld og sølvpriser er op. Manipulerede eller orkestrerede prisfald skal man ignorere.

    Fiatvalutaernes sammenbrud og gældssystemets er en foreløbig ignoreret kendsgerning.

    • Admin 05/04/2012 kl. 15:56 · Svar

      Hvis man kan holde følelserne ude af investeringerne og ikke investerer på margin, så er disse manipulerede tilbageslag perfekte muligheder for at tilføje til porteføljen. Jeg kan huske hvordan jeg selv blev irriteret af de pludselige prisfald i starten, men nu ser jeg dem udelukkende muligheder for at sænke eller holde min gennemsnitlig anskaffelses kurs lav.

  4. Admin 23/04/2012 kl. 19:18 · Svar

    Det er nu det bliver afgørende, om sølv kan holde 30,50. Sølv er bouncet meget fint af 30,50 to gange i dag, så lad os håbe der ikke kommer yderligere pres. Aktieindeksene er blodrøde, og derfor vil de åbne grønt i morgen, hvilket nok letter presset en smule på ædelmetallerne.

Skriv en kommentar