XETA.dk: De største trusler mod verdensøkonomien

Skrevet af den 01/09/2011 i Gæsteindlæg - 14 kommentarer
En Israel-Iran krig vil være katastrofal for verdensøkonomien

Af vores bruger Landsknecht

Oxford analytica er et britisk firma, som arbejder med strategisk analyse af primært økonomi og geopolitiske forhold. De udarbejder løbende en liste over globale stress punkter. Listen er ordnet efter, hvor stor en økonomisk og geopolitisk effekt hver af en række hændelser vil have.

Som den ser ud dags dato er listen som nedenfor, og jeg skal pointere at det er punkterne 1-4 som er i en klasse for sig selv når det drejer sig om økonomien, og hvad der kan mærkes af os her i Skandinavien.

1 Dollar kollaps
2 Væbnet opgør mellem Kina og Taiwan
3 Israelsk angreb på Iran
4 Opløsning af eurosamarbejdet
5 Udhulning af den Mexikanske stat
6 Verdensomspændende protektionisme
7 Kollaps af Irakiske statsinstitutioner
8 Russisk militær aggression over grænserne
9 Krigserklæring mellem Indien og Pakistan
10 Pakistansk statskollaps
11 Argentinsk statsbankerot
12 Nordkoreansk millitærkonflikt
13 Nye ”hot wars” på Afrikas horn
14 Borgerkrig i Libanon
15 Oprør i Centralasien
16 Alvorligt optøjer på Balkan

 

I den her artikel vil jeg rette fokus på det nuværende punkt 3 – at Israel skulle rette et angreb mod Iran.

Motivation bag et angreb

STRATFOR, som er en anerkendt virksomhed der beskæftiger sig med efterretninger, udgav i sidste uge en geopolitisk analyse ved navn Israeli-Arab Crisis Approaching, hvor de gør rede for, at i lyset af den kommende afstemning i FN i september om anerkendelse af en palæstinensisk stat, så har både Hamas i Gaza striben, Hizbollah i Libanon, samt al-Assads styre i Syrien alle har noget at vinde ved at fremprovokere en konflikt med Israel.
Iran, som er en fjende af Israel siden den islamiske revolution i slutningen af 70’erne, spiller en ikke ubetydelig rolle her, idet de aktivt støtter Hamas og Hizbollah, og på denne måde gennem en årrække har ført krig gennem proxy via disse grupper. Iran støtter også op om al-Assad, siden det shia-muslimske Iran ikke er interesseret i, at det sunnimuslimske flertal i Syrien kommer til magten. Al-Assad vil i en krigssituation kunne lægge låg på oprøret mod styret og fortælle sit folk, at nu hvor der er krig mod Israel er tiden ikke til oprør.

Der er ligeledes det faktum, at ingen for alvor ved, hvad der kommer til at ske i Egypten. Hvis det muslimske broderskab kommer til magten der, vil Israel så at sige være omkranset af lande styret af islamistiske bevægelser. Israel må bestemt føle presset.

Endelig er der spørgsmålet om det iranske atomprogram. Tidligere chef for Mossad, Meir Dagan, er ikke i tvivl om, at Iran forsøger at tilegne sig atomvåben når han udtaler, at Iran har en hemmelig infrastruktur til sit atomvåbenprogram, som fungerer parallelt med det lovlige civile program, men at det kun er sidstnævnte, som er under international inspektion. Ydermere udtaler han, at Iran flytter sin infrastruktur til at udvikle atomvåben fra sted til sted, for at gemme den for international inspektion og fremmede efterretningstjenester. Atomcentrifuger kan sagtens stilles op i en kælder under en skole i Iran, siger Dagan. – Formentlig afspejler hans udtalelser hvorledes det israelske styre ser på det iranske atomprogram. Altså at de er sikre på, at formålet er at udvikle kernevåben.

Krig allerede i september?

Zerohedge rapporterede i juli, at forfatter og tidligere CIA mand Bob Baer i et radio interview udtalte, at den israelske premiereminister Netanyahu ”formentlig vil starte en krig mod Iran i nærmeste fremtid”.  Baer tilføjer, at tidligere forsvarsminister Robert Gates før har brugt sin indflydelse til at stoppe angreb på Iran, men siden Gates nu er væk, er der ”næsten sikkerhed” for, at Netanyahu planlægger et angreb på Iran, og at det formentlig vil være i September før afstemningen om en palæstinensisk stat, samt at han vil forsøge at drage USA ind i konflikten. Baer siges at have kilder i Pentagon, og selv om jeg har forsøgt, har jeg ikke været i stand til at finde information som bringer Baer i miskredit. Muligvis er den god nok.

Zerohedge artiklen går derefter videre til at påpege, at hangarskibet USS George HW Bush netop er sejlet ind i den Persiske Golf, samtidig med, at et andet skib USS Ronald Reagan allerede befinder sig i området (dette skib er dog sidenhen sejlet mod Australien).

Selvfølgelig kan undertegnede ikke verificere rigtigheden af disse artikler og udtalelser, men der er een ting jeg er ret sikker på. Hvis Iran er ved at lave den islamistiske atombombe, så står der næsten sikkert ”Israel” indgraveret på den allerede. Hvis jeg var israeler ville jeg afgjort være nervøs for prospekterne i dette, og også være parat til at agere på løst bevismateriale. Når alt kommer til alt er der en hel stats overlevelse på spil.

Der har været falske alarmer før med hensyn til et israelsk angreb på Iran. Faktisk har det været spekuleret i det i de sidste 5 år, men tidspunktet nu virker mere oplagt end nogensinde før. Et angreb på Iran i løbet af i år virker som en reel risiko.
Hvis ikke i år, så tænk på følgende: Iran har det mål at Israel skal fjernes fra verdenskortet. De er ved at udstyre sig med kernevåben. Skulle Israel virkelig sidde og se det ske uden at gribe ind? Og er det sandsynligt at præstestyret pludselig skulle blive gode venner med jøderne? Næppe. Den eneste vej jeg umiddelbart kan se ud af denne situation er hvis styret i Iran bliver væltet af internt oprør, og at den langsomme sekularisering af landet kommer op i gear.

Konsekvenserne af et angreb

Konsekvenserne af et israelsk angreb vil for det første være en egentlig krig mellem Israel og Iran, og det vil betyde, at Iran vil søge at destruere alt omkring sig. Således først ved at trække så mange omkringliggende lande ind i konflikten som muligt, og ligeledes gøre deres bedste for at skabe kaos på oliemarkederne. Deri ligger truslen mod verdensøkonomien.

Iran vil i en krigssituation lukke for Hormuzstrædet, som de har truet med før, og dermed vil 40% af hele verdens sø-bårne olieforsyning være lukket. Det svarer til 20% af den totale forsyning til hele verdensmarkedet. Iran har kapacitet til at holde dette stræde lukket i flere uger, og formentlig vil det tvinge USA ind i konflikten hvis det sker. Ydermere vil Iran, som de også har truet med, søge at ødelægge anlæg til olie- og gastransit i Saudi Arabien, Kuwait, Qatar, Oman, og hvad der ellers ligger tæt på dem. Dette inkluderer olietankere, som Iran formentlig vil søge at sænke med de anti-skibs våben, der er udlagt langs hele deres kyststrækning mod Den Persiske Golf, frem for at gå i rette med krigsskibe.

Læg hertil, at Iran selv er den fjerdestørste olieproducerende nation i verden, med et bidrag på 5% af udbuddet på verdensmarkedet. I et krigsscenarie vil mange af Irans egne anlæg til olieproduktion og transit blive ødelagte, på linje med hvad de selv måtte ødelægge hos fremmede magter. Det betyder, at forstyrrelsen på oliemarkedet kunne strække sig over et år eller mere, siden den slags anlæg tager lang tid at bygge.

Forstyrrelsen på oliemarkedet vil resultere i stærkt stigende oliepriser i den periode hvor der rent faktisk er en brist i olieudbuddet, og efterfølgende vil olieprisen ligge mindst $20 højere alene på frygten for nye seriøse forstyrrelser i Hormuzstrædet og Den persiske golf.

Er det realistisk, at Iran skulle være i stand til dette her? Ja, siden Hormuzstrædet kun er 53 km bredt vil det være let for Iran at forsegle hele den persiske golf. Men selv efter, at USA skulle have åbnet for strædet igen, vil Iran ved hjælp af terrorisme kunne forstyrre forsyningen gennem Hormuzstrædet i måneder eller år. Et angreb på Iran vil derfor betyde, at man nødvendigvis går ”all-in” i en krig mod Iran for at afsætte styret, hvilket i sidste ende kan vise sig enten umuligt eller ufatteligt resourcekrævende.

For at ramme det nordlige Iran vil Israel formentlig benytte flybaser hos deres venner i Aserbajdsjan. Rusland ser denne tidligere sovjet republik som deres interessesfære . Ydermere leverer Rusland jo også jord-til-luft missiler og andre våben til Iran, men det er svært at sige, hvor meget Rusland vil involvere sig i sådan en konflikt. Imidlertid vil Europa så længe konflikten varer være fuldstændig afhængigt af olie og gas forsyninger fra Rusland.
Japan vil måske være endnu hårdere ramt. Jeg har ikke nye tal, men Japan har på tidspunkter modtaget op til 90% af deres olieforsyning fra Mellemøsten. I midlertid er det sikkert, at Netanyahu og Ehud Barak ikke vil stoppe og vise hensyn til verdensøkonomien. De vil gøre hvad der skal til så længe de føler, at deres stats overlevelse er truet.

Et sådan angreb her vil altså antænde det meste af regionen i en formentlig langvarig konflikt.

De økonomiske konsekvenser

Et chok som trækker ud vil ganske sikkert resultere i en recession. Når alt kommer til alt har 3 ud af de sidste 5 recessioner været forårsaget af en pludselig stigning i olieprisen. Oliekrisen i 1973 forårsaget af de arabiske medlemmer af OPEC som indførte olie embargo, som hævn for vestens støtte til Israel under Yom Kippur krigen, ledte til recession i 1973-1975. Den iranske revolution i 1979 og efterfølgende krig mellem Iran og Irak, ledte til recession i 1980-1982, og golfkrigen i 1990 ledte til recession i 1990-1991.

Hvis Israel angriber Iran og en stor konflikt resulterer i oliepris chok, så vil vi lande i nogenlunde samme scenarie som 1973. I 1973 besluttede centralbankerne at se stort på inflation, og skruede renten ned for at stimulere vækst på samme tid som oliepris chokket. Det ledte til det fænomen som hedder stagflation. Altså stagnation og inflation på samme tid. Det er en gammel bøhmand som markederne og økonomerne virkelig frygter, og som keynesianerne nægter kan lade sig gøre (men det kunne det jo altså). Wikipedia har en udemærket side som går i dybden med fænomenet.

Pointen er, at fordi både FED og ECB har renten næsten i bund vil et oliepris chok omgående placere os i et stagflation scenarie.

Investering i en tid med stagflation

For at finde ud af hvorledes man bør sætte sine penge umiddelbart efter et israelsk angreb på Iran er det værd at undersøge, hvorledes prisen på forskellige investeringsobjekter udviklede sig i 1973.

NB. Jeg er klar over at nogen vil finde det usmageligt at diskutere hvorledes man kan tjene på andres ulykke i forbindelse med eksempelvis en krig, men ikke desto mindre er det nøjagtigt hvad jeg har tænkt mig nu. Denne blog beskæftiger sig ikke med den moralske dimension i investeringer. Husk at ingen er tvunget til at gøre som der står skrevet her.

Det åbenlyst første sted at kigge er på selve olieprisen. Stigningen i olien under den første oliekrise er markeret i blåt på grafen. Vi kan se olien (målt i 2004 dollars) rejse sig fra omkring $17 til $46. Altså $29 op, eller næsten en tredobling.

Jeg kan ikke forudsige præcist hvad der vil ske med olieprisen under en ny oliekrise, ud over at den selvfølgelig vil stige. En fordobling er dog i mine øjne ikke urealistisk, så det kunne være i niveauet $200-250 for en tønde. I sådan en situation vil det være godt at være på den lange side af olien. Man kan eksempelvis købe nogle af Commerzbanks BULL WTI x4 (WTI olie), eller BULL OLJA x4 (Brent olie).

Prisen på udviklede sig ligeledes gunstigt fra omkring $65 pr ounce lige før oliekrisen til omkring $190 under den efterfølgende recession. Altså også omkring en tredobling. Det er værd at bemærke, at , ligesom olien, holdt sin pris i et højt leje og dernæst fortsatte dramatisk opad under den næste oliekrise. viser nogenlunde samme mønster.
Der findes også certifikater baseret på guld, f.eks. BULL GULD x4, men bemærk at guld typisk er en sikring mod inflation, tab af købekraft, valutakollaps og lignende på den lange bane. Derfor er fysisk guld, som man selv opbevarer, en mere sikker, omend noget illikvid, investering. Hvis Commerzbank går nedenom, så vil et certifikat som BULL GULD 4x skifte værdi til 0. Desuden har certifikater en udløbsdato. Gamle regler om at sprede risikoen, og at læse prospektet før man køber gælder stadig.

Aktier skal man generelt holde sig fra under en oliekrise og den eventuelt efterfølgende stagflation. Målt på kursen lige før oliekrisen i 1973 i forhold til 12 måneder senere, faldt S&P 500 med hele 40%. Dette endda bare målt på nominativ værdi. Inflationen i perioden var på 12%, hvilket gør det reelle tab på aktierne større end 40%.

Her på bloggen er det tidligere pointeret at lav rente også medfører højere råvarepriser. Det kan blive ved med at være tilfældet også i en kort periode efter et oliepris chok. Men vær opmærksom på, at recession trækker den modsatte vej i råvarepriserne. En oliepris på $200-250 vil også fjerne tæppet under vækstsucceerne Kina og Indien, og det vil betyde et fald i råvarepriserne, siden efterspørgslen simpelthen bare vil falde. Pas på med råvareinvesteringerne.

Konklusion

En krig i Mellemøsten omkring Hormuzstrædet vil være en yderst alvorlig situation og meget vedkommende også for borgere i EU lande. Hvis Israel tager på bombetogt i Iran, så invester i guld/sølv og olie med det samme, og sælg alle aktier.

Sølvinvestor er ikke ansvarlig for gæsteskribenters bidrag, og de udtrykker ikke nødvendigvis vores holdning. Læs her hvordan du kan få din artikel udgivet på Sølvinvestor.dk.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

14 kommentarer den "XETA.dk: De største trusler mod verdensøkonomien"

  1. ricky 01/09/2011 kl. 22:57 · Svar

    jeg har også læst det med Israel flere steder, men man kun jo kun sige Israel ikke har været særlige søde overfor sine naboer i lang tid, så ondt af dem skal man ikke ha……

  2. admin 02/09/2011 kl. 20:56 · Svar

    Det ser ud til at situationen spidser til:

    Abrupt Iran Decision To Move Nuclear Production Deep Underground Dubbed “Provocation” By US | ZeroHedge http://bit.ly/qurblo

  3. ricky 03/09/2011 kl. 09:08 · Svar

    må jo indrømme jeg stemmer rød denne gang kun på grund af at så er der ikke de store muligeheder for at danmark bliver en del af det…..

    • admin 03/09/2011 kl. 13:18 · Svar

      Man kan kun håbe på at Danmark ikke bliver inddraget i en sådan krig, men da den har potentiale til at udvikle sig til den værste krig siden 2. Verdenskrig, så er det nok svært at komme udenom, rød regering til trods.

  4. ricky 03/09/2011 kl. 15:10 · Svar

    ja måske helle T har jo været med til bilderberg møde 2009, hvad end de så snakker om, er det ikke særlig betryggene….

  5. ricky 03/09/2011 kl. 17:51 · Svar

    Whille the past week was full of economic news, most of them decidedly negative, it is next week that the house of cards could finally come unhinged. In what will be the event of the week, Germany’s Constitutional Court is set to rule on the legality of the seemingly endless bailout pledges made by Merkel. If they rule against the bailouts, that would be Europe’s version of a Lehman moment. Next on the docket you have Italy which has recently been softening its austerity program. Berlusconi needs to show increased leadership by solidifying his pledge towards consummate austerity in an effort to improve his country’s finances. Financial markets have recently taken notice of these negative developments. Investors knew that the jobs report wouldn’t be pretty, however, yesterday’s large selloff was actually due to renewed euro zone jitters. If the Eurozone does blowup, all bets are off.

    hvis den tyske domstol drømmer i mod eu redningspakker den 7 sebtember ja så er eu færdig død…

    læs på zero hege……

  6. admin 12/10/2011 kl. 12:54 · Svar

    Nye spændinger mellem USA/Israel og Iran: http://fxn.ws/ri4INF

  7. admin 02/11/2011 kl. 14:06 · Svar

    Et forestående angreb bliver mere og mere sandsynligt: Sky News Reports Israel Preparing For Preemptive Strike On Iran | ZeroHedge http://bit.ly/w44x9G

    • FD 03/11/2011 kl. 11:14 · Svar

      http://bit.ly/tICsFg

    • admin 06/11/2011 kl. 08:30 · Svar

      Artikel fra Børsen http://bit.ly/skB9fp. Hvad tror I, er et angreb forestående?

      • FD 07/11/2011 kl. 20:34 · Svar

        Siden Rusland officielt har kommenteret på det nu, så må vi antage at risikoen er meget nær.

        • admin 08/11/2011 kl. 12:46 ·

          Enig, så må der absolut være hold i spekulationerne. Bliver interessant om Kina officielt kommer med en udmelding, hvis de ikke allerede har gjort det..?

  8. Ole 15/11/2011 kl. 00:27 · Svar

    Meget alvorlig situation verden befinder sig i, intet er som før. Måtte dog smile lidt af denne – “fysisk olie” ?

    “så invester i guld/sølv og olie med det samme, og sælg alle aktier”

    • FD 15/11/2011 kl. 22:26 · Svar

      Forfatteren foreslår derivater af olie. F.eks. ETF’er som følger olieprisen. Men hvis jeg fyrede med olie, så ville jeg nok skynde mig at fylde tanken for vinteren og måske også sætte en 1000 liters dunk i garagen som reserve.

Skriv en kommentar