Rabataftale på sølv hos Liberty Silver i Sverige

Skrevet af den 18/06/2011 i Køb og Salg - 3 kommentarer
Rabataftale hos Liberty Silver i Sverige

Antallet af forhandlere af investeringssølv og - i Danmark og Skandinavien er meget begrænset, men vi har forhandlet en rabataftale hjem hos Liberty Silver, der er Sveriges største online forhandler.

Det er nemt at finde hos lokale mønthandlere og guldsmede, men der er ofte tale om cirkulerende mønter, sølvbestik, skrotsølv osv., hvilket i sig selv er fint nok, men som ikke stiller alle sølvinvestorer tilfredse. Vil man have fat bullion sølv og guld er det mere end begrænset, hvad de ligger inde med. Man er derfor ofte nødsaget til at kigge mod andre lande, og dermed bliver fragt og forsikring to faktorer, man skal tage med i sine overvejelser.

Rabataftale på 1% til alle besøgende

Bestiller du fra Liberty Silver og skriver rabatkoden Sølvinvestor i kommentarfeltet ved “check out”, får du automatisk 1% rabat. Dette gælder kun sølv. Dobbelttjek at systemet har fratrukket rabatten, før du gennemfører købet, da den ikke senere kan tilskrives. Rabatten kan benyttes af alle besøgende uanset nationalitet.

Guld og sølv udvalg

Liberty Silver er en af de få sælgere i Skandinavien, der tilbyder bullion sølvmønter såsom Philharmonikere, Maple Leafs og Silver Eagles.

Liberty Silver fører et bredt sortiment af ædelmetallerne; guld, sølv, platin og palladium, men de er nok bedst kendt for deres 1 troy ounce Liberty Silver mønter, som de selv producerer. Mønterne har en lødighed på .999. Hvis du køber over 500 mønter ad gangen, er der intet spread på dem. Det betyder, at du kan købe og sælge mønterne fra dem til samme pris, hvilket er enestående. Liberty Silver møntserien blev første gang udstedt i 2009, og mønterne har potentiale til at blive samlerobjekter, da de produceres i begrænset oplag.

Høj tilbagekøbspris

Køber man hos Liberty Silver og ønsker at sælge ædelmetallet tilbage igen, tilbyder de en favorabel tilbagekøbspris. Ønsker du endvidere at sælge dine Krügerrand guldmønter, betaler Liberty Silver flere procenter over spot! Netop derfor har det ikke været muligt at få en rabataftale på guld, da deres avance i forvejen er helt i bund.

De sælger endvidere cirkulerede svenske og amerikanske sølvmønter med forskellig lødighed. Disse køber man i poser á 1 kg finsølv. Fordelen ved cirkulerende mønter er, at de ofte kan erhverves under spotprisen. Cirkulerede mønter er den billigste måde at opnå eksponering mod sølvprisen, og forventer man et finansielt kollaps, kan de bruges som betalingsmiddel. Husk på, at alle former for sølv er en , så længe du ikke betaler en urimelig høj pris over spot.

Der er 25% moms på finsølv i Sverige ligesom i Danmark. Denne andel får du dog tilbage hvis du sælger mønterne eller barrerne til dem igen. Eftersom de tilbyder en højere købspris på sølv købt hos dem tidligere, kan det derfor betale sig at købe hos Liberty Silver, selvom momsen er højere end i andre lande. Bemærk, ingen moms på guld.

Det er også muligt at sælge “skrotsølv” og “skrotguld” til Liberty Silver. Læs mere her.

Yderligere informationer

Betaling foregår enten ved bankoverførsel til deres danske bankkonto eller ved betaling med kreditkort.

Liberty Silver har ingen fysisk butik, og kan derfor holde priserne nede. Deres fragtpriser er yderst rimelige, og ordren sendes så snart pengene er modtaget. Personalet er meget venlige og forstår naturligvis dansk, så hold jer ikke tilbage med spørgsmål. Følg dem på facebook eller twitter.

Find andre forhandlere her.

Del dine erfaringer med Liberty Silver herunder.

Om forfatteren

Jesper startede Sølvinvestor i februar 2011 og står for den daglige vedlige-holdelse af hjemmesiden. Jesper studerer nationaløkonomi med særligt fokus på makroøkonomi og finansiering, og interessen ligger specielt på ædelmetallers rolle i verdensøkonomien i dag og i årene fremover. Læs vores vision.

3 kommentarer den "Rabataftale på sølv hos Liberty Silver i Sverige"

  1. Napier 21/09/2012 kl. 14:24 · Svar

    Tak for en god hjemmeside.
    Jeg har et par enkelte spørgsmål, jeg håber I kan besvare:

    1) Er det lovligt at importere sølvmønter fra f.eks. Tyskland (med 7 % moms)
    2) Jeg er muligvis paranoid, men hvilken interesse har Liberty Silver i at sælge nogle af deres produkter uden fortjeneste? Forventer de et snarligt dyk i sølvpriserne eller hvordan forklarer I dette?

    • Admin 21/09/2012 kl. 14:59 · Svar

      ad 1) Det er lovligt ja. Problemet kan ligge i at finde tyske forhandlere som kan/vil sende til Danmark, da hver virksomhed har en momsbegrænsning hvert kalenderår. Denne begrænsning nås af de fleste forhandlere i den første uge af januar hvert år.
      ad 2) Normalt er det kun i kvantum over 500 mønter ad gangen de sælger uden spread, selvom de en gang i mellem har slagtilbud. Mit gæt er, at de ser det som god reklame for Liberty Silver (deres logo pryder mønterne) at se så mange af mønterne i cirkulation som muligt.

  2. Admin 19/10/2012 kl. 09:34 · Svar

    Frem til midnat 28. oktober kan du købe sølvbarrer i størrelser 1 kg eller derover til spot pris + 25% moms. Dvs. ingen fortjeneste for Liberty Silver og dermed føles momsen ikke så voldsom. Du kan opnå yderligere 1% rabat ved at benytte vores rabatkode.

Skriv en kommentar